Coronavirus/COVID-19
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejseregler
Israel kontrollerer grænserne til Vestbredden. Ved indrejse til Vestbredden vil du som rejsende være underlagt rejserestriktionerne for Israel. Det gælder både, hvis du rejser via Ben Gurion lufthavn, og hvis du rejser via landegrænsen fra Jordan. Det gælder også eventuelle test- og karantæneregler.
Hvis du både har dansk pas og palæstinensisk ID eller pas og indrejser via Jordan, betragtes du af Israel som palæstinenser, og du vil som udgangspunkt ikke være underlagt rejserestriktionerne for Israel. De palæstinensiske myndigheder har ikke rejserestriktioner.
Coronapas
Læs om coronapas i Israel hos den danske ambassade i Tel Aviv. De palæstinensiske myndigheder har ikke krav om fremvisning af coronapas.
Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk.
Rejseråd til erhvervsrejser
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Der gælder de samme indrejseregler for erhvervsrejsende i Israel og Palæstina som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet 'Rejserestriktioner' ovenfor.
Læs om lokale regler i afsnittet 'Lokale regler' nedenfor.
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Det er de israelske myndigheders restriktioner, der gælder i Østjerusalem. Læs mere hos den danske ambassade i Tel Aviv.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte repræsentationskontoret eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Udrejse af Vestbredden
Fra den 29. marts 2022 er der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Danmark.
Har du sundhedsfaglige spørgsmål vedr. COVID-19, kan du finde information på coronasmitte.dk.
Du kan enten udrejse fra Vestbredden via landegrænsen til Jordan eller via Ben Gurion lufthavn i Israel. Generelt kan personer, der er registreret med palæstinensisk ID eller pas, kun udrejse via Jordan.
For mere information om rejserestriktioner til Jordan se her.
For mere information om udrejse se hjemmesiden for den danske ambassade i Tel Aviv.
Mere information
Myndighedernes hjemmesider:
- De palæstinensiske myndigheders hjemmeside om corona (på arabisk)
- De israelske myndigheders hjemmeside om corona
- Den danske ambassade i Tel Aviv
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om COVID-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Palæstina.
Kontakt
Du kan kontakte repræsentationskontoret i Ramallah på [email protected]. Du kan også kontakte os på telefon +972 2 241 5280 inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Palæstina, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvaddu skal vide om sikkerhed på din rejse.
danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.