Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Palæstina for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Læs rejsevejledningen for Palæstina.
Information om konkrete restriktioner i Palæstina opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Palæstina, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Palæstina. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.
Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.
Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.
Læs vores rejseråd til erhvervsrejser.
Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.
Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.
Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende
Indrejse til Vestbredden foregår via Israel. Find yderligere information på hjemmesiden for den danske ambassade i Israel.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Rejserestriktioner
Rejser til Vestbredden foretages gennem Israel. Se derfor indrejserestriktionerne for Israel.
Karantæneregler
Ved indrejse til Vestbredden via Israel vil du som rejsende være underlagt karantænereglerne i Israel. Se hjemmesiden for den danske ambassade i Tel Aviv.
De palæstinensiske myndigheder har udstedt påbud om 14 dages karantæne, hvis man ankommer til Vestbredden fra udlandet.
Interne rejserestriktioner
De palæstinensiske myndigheder kan med kort varsel indføre interne rejserestriktioner på Vestbredden.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte repræsentationskontoret på ramrkt@um.dk.
Transitmuligheder
Det er ikke muligt at rejse i transit gennem Palæstina.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Det er de israelske myndigheders restriktioner, der gælder i Østjerusalem. Se hjemmesiden for den danske ambassade i Tel Aviv. De palæstinensiske myndigheders restriktioner gælder på Vestbredden.
Udgangsforbud
Der er indført lockdown på Vestbredden indtil den 1. februar, som betyder følgende:
- Torsdage fra kl. 19:00 indtil søndage kl. 06:00 må kun apoteker og bagerier holde åbent.
- På ugedagene (søndag-torsdag) er der lockdown om aftenen og natten mellem kl. 19:00 til kl. 06:00. Kun apoteker og bagerier må holde åbent i dette tidsrum.
- Man må ikke bevæge sig mellem govenorater undtagen for sundhedspersonale samt for madvarer og andre essentielle varer.
Forsamlingsforbud
Man skal holde afstand. Større forsamlinger såsom bryllupper og begravelser er forbudt.
Mundbind
På Vestbredden er det obligatorisk at bære mundbind, når man forlader sit hjem. Overtrædelse kan resultere i en bøde. Nedlukning / Genåbning
Se ovenfor under udgangsforbud.
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Du bør udrejse via Jordan, hvis du har både dansk og palæstinensisk eller jordansk pas.
Danske statsborgere, som ikke har palæstinensisk ID eller pas, kan udrejse via Ben Gurion lufthavn i Israel.
Ved udrejse fra Vestbredden til Danmark gennem Israel skal du være opmærksom på at udfylde en udrejseerklæring. Se mere information på hjemmesiden for den danske ambassade i Tel Aviv.
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.
Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk
Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Myndighedernes hjemmesider:
Nyhedsmedier:
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.
Du kan kontakte repræsentationskontoret i Ramallah på ramrkt@um.dk. Du kan også kontakte os på telefon +972 2 241 5280 inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Palæstina, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.
Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.