Skip to content

Brevstem i udlandet til folketingsvalget

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.

Brevstem i udlandet til folketingsvalget

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.

Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:

  • har dansk indfødsret (statsborgerskab),
  • er fyldt 18 år,
  • har fast bopæl i riget og
  • ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.

Sådan brevstemmer du

Hvis du opfylder ovenstående betingelser, kan du brevstemme på det danske repræsentationskontor i Ramallah. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Kontakt os venligst, enten telefonisk +972 (02) 241 5280 eller på mail [email protected], med henblik på at lave en aftale.

Stem senest den 6. marts 2026 for at være sikker på, at din stemme til folketingsvalget når frem i tide. Det er også muligt at stemme efter denne dato, men repræsentationskontoret kan ikke garantere, at stemmen vil nå frem til tiden.

En vælger, der ønsker at brevstemme, har selv ansvaret for at undersøge, hvilke partier og kandidater der er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren har sin bopæl.

Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.